HELLIG TRE KONGER 2021
De hellige tre konger. Vi ser dem for os, som de drager ud og bevæger sig afsted mod målet; de skal tilbede en nyfødt kongesøn.
De hellige tre konger, de vise mænd, stjernetyderne, kommer fra forskellige steder i verden, fra forskellige folkeslag, som oftest fremstillet ved at, den ene er mørk i huden, den anden sort og den tredje lys.
Evangelisten Matthæus indleder sit evangelium med de vise mænd og slutter sit evangelium af med, at Jesus, kort før han farer til himmels, befaler sine disciple at gå ud i hele verden og gøre alle folkeslagene til sine disciple, ikke ved omskæring, men ved en ublodig og et usynligt tegn: korsets tegn for vort ansigt og vort bryst; ved vand og Helligånd i vor kristne dåb. Med de vise mænd, som kommer fra hvert deres verdenshjørne får vi et tegn på, at kristendommen ikke skal adskille os mennesker, men samle os hvor forskellige vi end måtte være, og hvor vi end kommer fra.
Hvor mange var de vise mænd egentlig? Vi ved det ikke – det står ingen steder i evangelierne – men traditionen hævder, at de var tre; Kasper, Melchior og Balthasar. Det passer nemlig med, at Jesus fik tre gaver: guld, røgelse og myrra. Gaver som har stor symbolsk betydning. Guld giver man til en konge, røgelse til en Gud, og myrra har fra de ældste tider været anvendt til fremstilling af røgelse og salver og blev i årtusinder før Kristus brugt af egypterne til balsamering. Myrra var altså en gave, som pegede hen på, at vores Gud drager i døden for vor skyld.
Der er bevægelse i fortællingen om de vise mænd på vandring, der på trods af omvejen finder frem til målet. I lang tid har de vise mænd været undervejs, og så endelig står de ved krybben med barnet og får et glimt af Gudsriget. Det er så mageløst, at de må stå stille. Når vi for eksempel hører smuk musik, eller når vi ser noget spektakulært, stopper vi helt naturligt op. For så igen at sætte i bevægelse, men nu med en anden lethed eller dybde, måske endda en klar bevidsthed om at være af ånd. De vise mænd stopper op, de frembringer gaver og tilbeder det lille barn. Her ser de, at det største findes i det mindste.
Den himmelske konge er almægtig. Jordiske konger jagter magt. Himlens konge regerer selv i afmagt.
Det lille barn i krybben bragte os et nyt syn på os selv og hinanden.
Med Jesus Kristus stod det klart, at vi hører sammen; vi hører sammen med Gud og med hinanden, og skulle vi glemme det, må vi vende tilbage til dette billede af de vise mænd, som kommer fra vidt forskellige steder i verden og som gang på gang, år efter år, tager os med på rejsen til Betlehem. Vi må vende tilbage til begyndelsen, til år o.
I mange hjem står juletræet helt indtil hellig tre konger, og måske i aften er sidste aften, hvor lysene på træet bliver tændt, inden julen for alvor er forbi, og også vi, som de hellige tre konger, vil vende tilbage til hverdagslivet, om end et noget anderledes hverdagsliv end før pandemiens indtog, men et hverdagsliv. Med os bringer vi i frisk erindring billedet af det lille barn i krybben, et barn som voksede sig stort og stærkt, ja, så stærkt, at end ikke døden kunne holde hans livsmod tilbage. Buddet om ham, vor ledestjerne, skal oplyse vore hjerter og sind og hverdagsliv i dagene, som kommer. Og fra nu bliver dagene længere og lysere, dog stadig med frost- og stjerneklare nætter.
Dejlig er den himmelblå, lyst det er at se derpå, hvor de gyldne stjerner blinke, hvor de smile, hvor de vinke, os fra jorden op til sig, os fra jorden op til sig.
Glædelig Hellig tre konger.
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten: ›Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.‹ « Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.« Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.
