ONSDAG DEN 21.OKTOBER 2020 kl.19.00 i SØNDERBY KONFIRMANDSTUE

Foredragsholder Annette Due Madsen er psykolog og stifter af Center for Familieudvikling. Hun har siddet seks år i Børnerådet, og hver fredag igennem de sidste 20 år har hun sammen med sin mand bestyret ”Brevkassen” i Kristeligt Dagblad. Annette har arbejdet med familier igennem mange år og et af hendes omdrejningspunkter er, at det er vigtigt at give voksne gode redskaber til de gode fællesskaber. Vi mennesker har stor betydning for hinanden. De relationer, vi indgår i, har indflydelse på vores liv, tryghed og trivsel. Det gælder for voksne og ikke mindst for børn. Mange oplever også i vores kultur, at relationer kan blive sårbare, derfor er der god grund til netop at arbejde aktivt på at fremme de gode fællesskaber og fremme trivslen i familier og i andre vigtige fællesskaber.

Fri entré. Alle er velkomne.

Kaffe og kage 25.kr.

Arrangører: Sønderby og Kærum menighedsråd