Det er glædeligt, at vi i år kan afholde gudstjeneste i kirken. De nye restriktioner tillader 108 personer i kirken.

Der skal fremvises coronapas og bæres mundbind på vej ind og ud af kirken. Og vi opfordrer til at man, så vidt muligt, lader sig teste inden man deltager i gudstjenesten.

Vi kan ikke garantere plads til alle fremmødte, men håber på forståelse også i den forbindelse.

Der er rig mulighed for at deltage i gudstjenester hen over julen- også juledag og anden juledag er der gudstjenester i både Kærum og Sønderby kirke.

Sønderby og Kærum menighedsråd ønsker alle en glædelig jul.