Koncertfortælling i Kærum kirke kl.15.00 den 7. maj.2022.-m.mulighed for efterfølgende middag på Øbjerggård.

Det første kvarte århundrede I 1997 blev Helnæs Kultur- og Musikforening dannet og kan nu fejre 25 års jubilæum, så alle sejl bliver sat til, og det afspejler sig i årets koncertprogram. I bestyrelsen er vi glade og begejstrede for at kunne præsentere et flot jubilæumsprogram, fortæller formand Marianne Therp, og fortsætter: Det gælder både flere unge talenter med baggrund i folkemusik og klassisk musik samt velkendte jazzmusiktalenter og operasangere med meget mere. Jubilæet fejres selvfølgelig også med en festmiddag for alle medlemmer. Hele programmet findes på foreningens hjemmeside www.helnæskultur.dk

Første arrangement ”Tid til tiden” Traditionelt begynder sæsonen med en kirkekoncert og i år sker det lørdag den 7. maj med koncertfortællingen ”Tid til tiden”, hvor den kendte trio bestående af skuespiller Nis Bank Mikkelsen, klarinettist Jens Schou og på harmonika Anders Vesterdahl Singh optræder med oplæsning af værker af Inger Christensen, Poul Borum, Benny Andersen og kirkefaderen Augustin. NIS BANK-MIKKELSEN en omvandrende blanding af ”Aladdin”, Bellmann og Rytter. Suveræn bibeloplæser. JENS SCHOU soloklarinettist med en særlig svaghed for klezmermusikkens melankoli og fandenivoldske livsglæde. ANDERS SINGH VESTERDAHL Fantastisk harmonikaspiller, med verdensmusik som speciale. Selv verdensformat. Centralt medlem af The Middle East Peace Orchestra.

Koncertfortællingen foregår i Kærum kirke kl. 15.00 og derefter er der middag på Øbjerggård. Begge dele kræver tilmelding hurtigst muligt - på telefon 6173 4540 eller på www.helnæskultur.dk Entrépris kr. 50 og pris for middag kr. 145. Drikkevarer betales særskilt.

Fakta om koncertfortællingen

TID TIL TIDEN er en koncert, hvor tekst og musik står side om side. Tekster veksler med musik og handler alle om tiden - dens væsen og dens gådefuldhed. Musikken er også tid; den forløber i tid, hvorved den bliver til tidsrum. Kunstnerne vil undersøge om tid og musik er forbundne? Teksterne der indgår er af de 3 store danske poeter: Inger Christensen, 1935-2009, Poul Borum, 1934-1996, Benny Andersen, 1929-2018, samt af den gamle kirkefader Augustin 354-430. Inger Christensen har en poetisk vinkel på tidsbegrebet, som kommer frem i hendes store digterværk DET. Poul Borum synger fra sit sygeleje: I´m Beginning to See the Light. Humoristen Benny Andersen siger i et digt, at selv med tolv ure i huset slår tiden ikke til. Augustin har reflekteret meget over tid. Han siger, at selv et splitsekund har en begyndelse og en afslutning. Musikken er klezmermusik; jødernes musik og trøst i østeuropa før 2.verdenskrig og som sådan skæbneforbundet med jødernes historie. Den fandt fodfæste og grobund på amerikansk grund efter krigen, og er i dag udbredt over hele verden. Koncertens to klezmermusikere tager udgangspunkt i Augustins opfordring: at gøre musikken til en ordløs sang, en musik der har gjort sig fri af ordene, og som blot jubler - og græder. Klezmermusikken er en fusion, der udover de typiske jødiske/orientalske elementer også har spor af russisk, ungarsk, polsk, og tysk folkemusik, og endelig amerikansk underholdningsmusik. Nogen har sagt, at klezmermusikerens instrument er en højtaler for den ”indre” stemme, den der synger i enhvers sjæl!   

Arrangører: Helnæs kultur-og musikforening, Helnæs, Sønderby og Kærum menighedsråd.