• Velkommen til Sønderby og Kærum kirker, to klassiske danske middelalderkirker, placeret i smukke omgivelser lidt uden for Assens på Fyn.

  • Velkommen til Sønderby og Kærum kirker, to klassiske danske middelalderkirker, placeret i smukke omgivelser lidt uden for Assens på Fyn.

Seneste nyt

  • Mariæ bebudelsesdag 2020

    Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da sagde Maria: »Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed som han tilsagde vore fædre – mod Abraham og hans slægt til evig tid.”

    Lukasevangeliet 1,46-55

    SYNG! BARE SYNG!

    En svensk undersøgelse har vist, at når folk synger i kor, slår deres hjerter i samme takt. For tiden slår mange danskeres hjerte i takt, når der synges morgensang rundt om i hjemmene inden hjemmeskoledagen og hjemmearbejdsdagen begynder. Og også fredag aften blev der sunget fællessang på DR 1 hvor blandt andre kendte kunstnere lagde stemme til. Der var fællessang – hver for sig. Denne søndag lyder også en sangstemme. En stemme, der har bevæget sig op gennem tiden. En ung kvindes sang. Marias lovsang kaldes dagens evangelietekst. Maria synger, og hun synger på trods. Hendes situation er mildest talt uoverskuelig. Hun er gravid uden for ægteskab. Det fortæller en engel hende. Her 9 måneder før jul får hun at vide, at hun skal lægge krop og hjerte til at bære et barn, en dreng, som hun skal give navnet Jesus, som betyder:” Herren frelser”. Marias fremtid er særdeles uvis. Ingen vil kendes ved en kvinde, som er ugift og med barn, og hvad skal hun sige til Josef sin forlovede? Fremtiden er på ingen måde, som hun havde regnet med. Det ville have været oplagt for den unge kvinde, at lægge en opgivende indstilling for dagen. Det ville være oplagt at male alverdens skræmmebilleder op for sit indre. Oplagt at lade frygten for det ukendte overmande hende. Men Maria gør noget andet. Maria bryder ud i sang. Lovsang til Herren. Frygt ikke! Havde englen sagt til hende. Og frygten fordriver hun med sang. Med sangen synger hun sig ind i Guds historie. Det helt særlige ved lovsang og salmesang og sang i det hele taget er, at sangen kan skabe et fællesskab sådan som vi nu mærker det, når vi synger fra vores fælles sangskat i denne coronatid. Sangen har altid samlet mennesker, også før det blev almindeligt at kunne læse. Selv dem, som ikke kunne læse fik gennem sangen indblik i en fælles historie. For den sang, vi huskerudenad rækker langt videre end de nedskrevne ord. Vi ved det fra børn, som endnu ikke har lært at læse. Allerede som helt små kan de huske en masse sange udenad. Gennem sangen vokser de ind i vores fælles kultur. Da man begyndte at digte salmer, så gjorde man det på melodier folk kendte, som danse og folkeviser og man havde måske omkring 30 salmer man vekslede mellem ved gudstjenesterne. Meget få kunne læse, men alle kunne huske og synge med.

    Når vi synger sammen, kommer vi tættere på hinanden, og når vi synger salmer kommer vi tættere på vores Gud. Vi bliver mindet om hvem vi er, og hvor vi hører hjemme. Maria blev kaldet til en, må man sige, helt særlig opgave. Vores møde med Gud er naturligvis ikke nær så dramatisk som Marias, moder til Vor Frelser og Forsoner, men som kristne, er vi jo også kaldet. Vi er kaldet til at vende os mod vores Gud og handle, tænke, tale som han vil det, og det er, som bekendt, ikke altid lige nemt fordi vi mærker kampen i os, og fristelsen til at gøre noget andet. Det er fristende at forsøge at gemme sig fra det, man er kaldet til som kristen, sådan som de allerførste mennesker forsøgte at gemme sig for Gud, efter at have set bort fra Guds ord. Maria er et forbillede for enhver kristen. For hun gemmer sig ikke, og hun vender sig ikke væk. I stedet tager hun sin livsopgave på sig i tillid til sin Gud. Og det hun først og fremmest skal, det er at fordrive frygten og skal hun vente og være, bare være, indtil hun skal undfange et drengebarn. Maria ville have al mulig grund til at frygte. For det barn hun skal føde, er et barn, som vi ved, omkring 30 år senere, vil bringe hende den største sorg af alle. Men Maria er udvalgt og hun må, ligesom ethvert menneske, være parat til at bære det ubærlige for kærlighedens skyld. Marias trang til at flygte fra Guds ord overvindes, og hengivelsen til englens ord om ikke at frygte giver hende kræfter til at være og bære. Det er fristende at bygge værn op mod Guds ord, det er fristende at bakke ud, for selvom Gud ikke taler direkte til os, som vi hører i de Gammeltestamentlige patriarkfortællinger eller profetlitteraturen eller fra Marias bebudelse, så taler Gud alligevel til os gennem Kristus. Vi hører hans ord, som Maria hørte Guds ord.- Og når vi mærker, at vi er på vej væk fra os selv og hinanden og dermed fra vores Gud, også selvom vi fysisk er sammen, skal vi se på Maria: Vores kristne Gud undfangede troen i hende, netop da hun stod konfronteret med sit livs opgave. Maria synger, fordi hun indser, at livet fødes ud af dét at tage sin opgave på sig, hvor umulig den end ser ud. Også den opgave at holde ud. Med Marias lovsang lyder den himmelske tone for alle omkring hende og for eftertiden. Hendes sang synges ind i vores fælles historie, en sang som spredte sine klange op gennem tiden, og som fortsat breder sig som ringe i vandet, som den grundtone der er så afgørende for et menneskeliv. At være Guds tjener eller tjenerinde, uanset hvad det måtte føre med sig, giver mening for Maria. Derfor synger hun. Hun synger med på englens bebudelse om ham, der sættes på jorden for i sin betingelsesløse tjeneste at tjene os. Hun synger om ham hvis liv og skæbne stadig digtes og synges om også på nye melodier. Hun synger om ham, som forkynder, at midt i forfærdelsen over det store ansvar, der hviler på hver enkelt af os, må vi se op. Det er her vi skal fastholde blikket, når vi forsøger at undsige os at være Guds tjenere, hver eneste gang vi ikke synger til Guds ære, men til vores egen, eller helt glemmer at synge, fordi vi er bange….men husk! at

    påskemorgen stod Kristus op,

    Han kan ikke bindes,

    Gravens sten er ikke nok,

    Og døden overvindes.

    Hver gang jeg syns jeg ku’

    Helt la vær at være,

    Står du der med livets nu,

    Jesus, du min Herre! (sl.70.v.4 Steen Kaalø)

  • KIRKELIV

    Kirken holder aldrig lukket, blot bygningerne.

    I øjeblikket mærkes det for alvor, at verden er under forandring. Og midt i denne uoverskuelige forandring står kirkens ord som en fast klippe. Kirken som bygning er lukket, for naturligvis skal heller ikke det organiserede kirkeliv forårsage spredning af den invaderende virus. Kirkebygningerne landet over er lukkede for den almindelige gudstjeneste, men den kristne kirke holder aldrig lukket. For kirken er enhver som tror. Kirken findes der, hvor der er levende bankende hjerter som tror på det ord, der ikke forandrer sig. Ordet er Jesus Kristus, som gennem hele sit liv og virke gjorde alt hvad han kunne for at få vore øjne og bevidsthed op for det rige, som er så smukt, at vi har svært ved at tro det. Kristus åbenbarer den Gud, som er den samme i går, i dag og i morgen. Den Gud, som fortæller os, at alle er levende for Gud, selv vore døde. Den guddommelige kærlighed, som bryder dødens grænse, erfarer vi, når vi mister. Vores kærlighed til det menneske, som er revet fra os, stopper ikke med døden, men lever videre. Kærlighedens væsen sprænger tid og rum og sted.

    Den kristne forkyndelse sætter ting på spidsen, sådan som en krisetid kan gøre det. Det handler om, hvad der er værd at kæmpe for. Det handler om at vælge mellem mørket og lyset. Vi kan lade os opsluge af frygten for, at det værste vil ske, eller vi kan tro det bedste og så ellers folde vore hænder og lade Gud komme til. Der findes en gammel sindsro bøn af Frans af Assisi som lyder:”Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen”.

    Måske tiden, vi befinder os i, nu giver anledning til at få justeret ved de ting, vi længe har tænkt skulle ændres, og som vi rent faktisk kan gøre noget ved og så ellers acceptere, at der er meget, som vi ikke har magt over. Måske vi finder ro til at finde veje til at gøre det praktisk muligt i et hverdagsliv at stå ved de prioriteringer, som vi inderst inde har ønsket at leve ud. Måske vi for alvor bliver bevidste om, hvor meget vi har at være taknemmelige over, og hvor meget det betyder at have mennesker omkring sig, som vil tage imod ens kærlighed, og som holder af en og holder en ud. Bevidst om hvor vigtigt det er at være noget for nogen, og hvor helt og aldeles afgørende det er at være en del af den levende kirke, som findes ikke i bygningen af sten alene, men findes der, hvor troen er. Den tro som insisterer på livet i al evighed.

    Sognepræst i Sønderby og Kærum pastorat Rikke Graff.

    Kirkekontoret i Sønderby er åbent som altid. Jeg træffes på telefon: 64 74 10 68.

Page 1 of 60 Next

Arrangementer

søndag 5. April
  • Sønderby Kirke kl. 10:00
  • Gudstjeneste
    AFLYST! I tiden o til åske arbejder konfirmanderne med korset som symbol. Hver især sliber de et lille trækors og sætter et ersonligt ræg å udseendet. De unikke kors vil kunne ses i Sønderby kirke i forbindelse med gudstjenesten Palmesøndag. Her vil også konfirmandernes altertavle ryde kirkerummet, ligesom konfirmanderne almesøndag vil forkynde ordet om vores kristne Gud, der blev menneske. Medvirkende under gudstjenesten er også Lauge Seeru å guitar og Lærke Munk Carlsen ved klaveret.
  • Rikke Graff
torsdag 9. April
  • Kærum Kirke kl. 17:00
  • Gudstjeneste
    AFLYST! Skærtorsdag får vi besøg af fløjtenist Jane Beuschau, der til dagligt studerer å Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Sammen med vores organist Thomas Obeth vil hun sille stemningsfuld barokmusik for fløjte og continuo
  • Rikke Graff
torsdag 9. April
  • Sønderby Kirke kl. 19:00
  • Gudstjeneste
    AFLYST! Skærtorsdag får vi besøg af fløjtenist Jane Beuschau, der til dagligt studerer å Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Sammen med vores organist Thomas Obeth vil hun sille stemningsfuld barokmusik for fløjte og continuo.
  • Rikke Graff
fredag 10. April
  • Kærum Kirke kl. 09:00
  • Gudstjeneste
    AFLYST!
  • Rikke Graff
fredag 10. April
  • Sønderby Kirke kl. 10:30
  • Gudstjeneste
    AFLYST!
  • Rikke Graff
søndag 12. April
  • Sønderby Kirke kl. 09:00
  • Gudstjeneste
    AFLYST! Vi får besøg af saxofonist Sohus Lauesen, der til daglig studerer å MGk Fyn. Sammen med vores organist Thomas Obeth vil Sohus bl.a. sille Morgenstemning af Edvard Grieg.
  • Rikke Graff
søndag 12. April
  • Kærum Kirke kl. 10:30
  • Gudstjeneste
    AFLYST! Vi får besøg af saxofonist Sohus Lauesen, der til daglig studerer å MGk Fyn. Sammen med vores organist Thomas Obeth vil Sohus bl.a. sille Morgenstemning af Edvard Grieg.
  • Rikke Graff
mandag 13. April
  • Kærum Kirke kl. 10:30
  • Gudstjeneste
    AFLYST! Inden gudstjenesten bydes der å kaffe i avillonen neden for Kærum kirke. Her vil rovst Ole Hyldegård fortælle om Kærum og Assens sognes fælles historie under titlen Assens-Kærum - et fælles astorat fra 1546 til 1886. Kl. 10.30. Gudstjeneste ved Rikke Graff. Et lille hold syngedrenge medvirker.
  • Rikke Graff
søndag 19. April
  • Kærum Kirke kl. 09:00
  • Gudstjeneste
  • Rikke Graff
søndag 19. April
  • Sønderby Kirke kl. 10:30
  • Gudstjeneste
  • Rikke Graff
søndag 26. April
  • Sønderby Kirke kl. 17:00
  • Gudstjeneste
  • Rikke Graff
søndag 3. Maj
  • Sønderby Kirke kl. 09:00
  • Gudstjeneste
  • Rikke Graff
søndag 3. Maj
  • Kærum Kirke kl. 10:30
  • Gudstjeneste
  • Rikke Graff
fredag 8. Maj
  • Sønderby Kirke kl. 10:00
  • Gudstjeneste
    Konfirmation kl.10.00 og kl. 12.00
  • Rikke Graff

Eksterne links