Kirkens historie
Kærum Kirke ligger ikke – som man ofte ser det – midt i en landsby. Den ligger midt i sognet, ret alene og så højt på bakken, at den tidligere tjente som sømærke for de sejlende på Lillebælt.

Den oprindelige romanske kirke er fra 1100-tallet. Udbygninger i 1400-tallet forlængede såvel skib som kor, og der blev bygget hvælvinger og våbenhus. Underdelen af et lavt fæstningsagtigt tårn blev delvist fundament for et nyt højt tårn med rige udsmykninger: blindinger, kamtakker og fialer – de små spir, der afslutter gavlene yderst på takkerne. Også den solide, murede kirkegårdsport henføres til Middelalderen. Den var tidligere forsynet med en ’færist’, som skulle holde kreaturer og andre dyr ude fra kirkegården.

På korets nordmur findes to malede viekors, der leder tanken hen på den katolske tid, hvor kirken blev indviet til den fromme helgen, Sct. Laurentius, der i år 258 led martyrdøden i Rom. Kærum sogn var underlagt Assens Kirke indtil sogneadskillelsen i 1886,”En ret Anneks Sognekirke i alle Maader.”

Selv om kirken var stor, blev den alligevel for lille. I 1790 var pladsmanglen så udtalt, at noget måtte gøres. Der blev opført et pulpitur for sognets ”unge Mandkøn” for ”derved at vinde fornøden Plads nede i Kirken til Gaard- og Husmænd med deres Koner, Døtre og Piger”. Der blev udarbejdet en plan, så enhver havde sin faste plads: Med den undtagelse, at husmandskonerne fik plads øverst i ’Mandside’ adskilt fra de øvrige bænke af prædikestolen, blev pladserne fordelt efter størrelsen på den enkeltes jordbesiddelse. At ”bemægtige sig en urigtig Plads i Kirken honoreredes med en Mulkt af 8 Skilling til Sognets fattige”.

I en niche over indgangsdøren ses en løve (Jesussymbol) af kridtsten, som menes at stamme fra den allerførste kirke, ligeledes er den romanske døbefont af granit meget gammel. Den tilskrives stenmesteren fra Djursland, Horder, der arbejdede i slutningen af 1100-tallet, og er karakteristisk ved sin vandrette opdeling, hvor den øvre del har tovsnoning og akantusranke.

Held i uheld. En nat i januar 1981 udbrød en såkaldt glødebrand i kirken. I forbindelse med den efterfølgende restaurering af kirken under ledelse af Nationalmuseet opdagede man en del kalkmalerier. Udsmykningerne viste sig at stamme fra tre perioder: Ældst er de to romanske viekors, dernæst fra 1400-tallet en omfattende gotisk udsmykning med figurer og ornamenter i både kirkerum og våbenhus. Og yngst er hvælvingernes dekoration, der stilmæssigt hænger sammen med et malet epitafium over prædikestolen. Dette bærer årstallet 1571 og navnet Christoffer Nielsen, der var kirkeværge på det tidspunkt, og som formodes at have bekostet udsmykningen eller måske blot at have indsamlet penge dertil i kirkeblokken fra 1700-tallet (ses i våbenhuset) eller i en klingpung, som den fra 1841, der hænger på korets sydvæg.

Kærum Kirke havde skiftende ejere, indtil den i 1913 overgik til selveje.
Yderligere oplysninger om kirken, inventaret og kalkmalerierne kan bl.a. findes i Menighedsrådets pjece, som kan købes for 10 kr. i våbenhuset, og på: sogn.dk

Kilder: Kærum-Sønderby Lokalhistorisk Forening /Marianne Hildebrandt samt graver ved Kærum kirke/ Poul Andersen

Kirkens historie
Gamle kort viser, at indtil 1776, hvor den store jordfordeling og udflytning af gårde begyndte i Sønderby, lå alle gårde, huse, skolen, præstegården og kirken samlet omkring Sønderby Sø. Den nærliggende herregård, Frederiksgave (nu Hagenskov), ejede (næsten) alt, inklusiv kirke og sø.

Den oprindelige romanske kirke fra 1200-tallet blev med årene tilbygget hvælvinger, sideskib og tårn. Det nuværende våbenhus mod syd er seneste tilbygning fra 1800-tallet.

Skiftende ejere af Frederiksgave har bekostet udbygninger og vedligeholdelse af kirken, ligesom de har skænket nødvendigt inventar. Til gengæld har de ’opnået evighed’ ved at blive begravet inde i kirken i marmor- og sandstenskister, eller ved at få deres navne indgraveret i sølv eller skåret i træ.

Også præster – og en enkelt kirkeværge – blev i 1600-tallet begravet inde i kirken, enten under kirkegulvet med en udhugget ligsten eller i det gravkammer under kirken, der blev fundet ved restaureringen i 1957. Ved samme gennemgribende restaurering blev farverne i kirken bragt tilbage til de oprindelige, og man rensede og reparerede træskærerarbejder på prædikestol, døbefont, altertavle og epitafier, så de fremstod som nye.

I altertavlens midterfelt fandt man bag maleriet af Den Hellige Nadver, som nu hænger i sideskibet, den oprindelige altertavle med samme motiv. Altertavlen viste sig at være en katekismustavle med inskriptioner for dåb, nadver og trosbekendelse på sidepanelerne. Kun manglede De Ti Bud, som nu blev indsat øverst i nutidig retskrivning og i ny oversættelse.

På skibets nordvæg hænger et epitafium til minde om Dethloff Monrad (1613-1688), der var sognepræst i Sønderby i 43 år. Han indberettede i 1665, at kirkens ”Brøstfældighed er meget stor, mest af og ved Fjendernes Overfald gjort”. Og han overdrev ikke, idet kirken under svenskekrigen blev slemt raseret. En hvælving faldt ned, en pille sank, og taget blev ødelagt, fordi soldater ledte efter skatte i gravene under kirkegulvet. Den 31. januar 1658 blev Monrad selv overfaldet under altergangen. Han blev såret af spydstik i siden, fordi han ikke straks ville give afkald på ”Kalk og Disk”.

Knap 300 år senere indtog den østrigske familie von Trapp Sønderby kirke. Denne gang led hverken præst, hvælving, pille eller tag overlast. Von Trapp’erne skulle senere indlægge sig udødelig berømmelse, da familiens skæbne kom til at danne forlæg for musicalen ”Sound of Music,” der i 1965 blev filmatiseret med Julie Andrews og Christopher Plummer i hovedrollerne. Den syngende familie nåede at optræde på Fyn flere gange, og i 1939 sang von Trapp’erne til Dagmar Dreyers bryllup den 26. maj i Sønderby kirke. Dreyer var i familie med familien Plum fra Assens, og det fortælles at fru Dreyers far, forpagter Hvenegaard på Frederiksgave, det nuværende Hagenskov, via familien Plum i Assens inviterede den store Trapp-familie på besøg på godset. Fru Dreyer oplevede således at se de mange børn vandre syngende rundt mellem havens blå forglemmigejer.

Yderligere oplysninger om Sønderby kirke, inventaret og mindesmærkerne for faldne krigere kan findes i Menighedsrådets pjece, som kan købes for 10 kr. i våbenhuset, og på sogn.dk

Kilder: Marianne Hildebrandt, Kærum-Sønderby Lokalhistorisk Forening og Marianne Koch, fyens.dk, 6. januar 2002.