En fødselsanmeldelse sker automatisk. Jordemoderen sørger for, at sognepræsten får besked om fødslen, så den kan registreres.

Hvis forældrene ikke er gift, men ønsker fælles forældremyndighed, kan barnets far inden for 14 dage efter fødslen underskrive en Omsorgs- og Ansvarserklæring som sendes til sognepræsten i bopælssognet. Efter denne frist skal faderskabet anmeldes til statsamtet.

En omsorgs og ansvarserklæring får man udleveret på hospitalet eller hentes fra personregistrering.dk.

Forældrene henvender sig til præsten i det sogn, hvor de ønsker, at barnet skal døbes for at aftale tidspunktet. Før dåben mødes forældre og præst til en samtale om dåbens forløb og betydning.

Barnedåben markerer en festdag både for barnet, familien og hele menigheden, som får et nyt medlem. Ved dåben takker vi Gud for vores barn og beder Gud være med ham eller hende gennem hele livet. Barnet bliver velsignet og får Guds løfte om, at han altid vil følge det som sit eget barn med sin kærlighed, ånd og velsignelse. Ved dåben bliver vi medlem af kirken, vi får en plads i det kristne fællesskab med alle dets traditioner og får et fundament at stå på. De fleste bliver døbt, mens de er helt små, men man kan blive døbt i alle aldre. Nogle bliver døbt som voksne, og andre før deres konfirmation.

Før dåben vælger forældrene mindst to og højst fem faddere til deres barn. Fadderne skal selv være døbt med den kristne dåb, og være over konfirmationsalderen. Som fadder og dåbsvidne forpligter man sig til at hjælpe forældrene med at opdrage barnet i den kristne tro. Ved barnedåben får forældrene mulighed for selv at vælge et par salmer.

Ved ønske om indmeldelse i Den Danske Folkekirke kontaktes den lokale sognepræst.

Medlemsbidraget til folkekirken opkræves som kirkeskat, det betyder, at der ikke betales medlemsbidrag for børn eller unge uden skattepligtig indkomst. Alle er velkomne til gudstjenester i folkekirken og til at deltage i kirkelige fællesskaber og gøre brug af kirkernes tilbud i øvrigt.

Som medlem er der blandt andet mulighed for at blive konfirmeret, at blive gift i kirken og ved livets afslutning at blive kirkeligt begravet eller bisat. Som medlem af folkekirken kan man ikke samtidig være medlem af andre trossamfund.

Barnet skal navngives inden 6 måneder.

Navngivning kan ske i forbindelse med dåb, men skal barnet ikke døbes, eller skal det navngives før dåb, sker navngivning ved at udfylde og sende navngivningsblanketten til præsten i moderens bopælssogn.

Navneændringsblanketten kan udskrives fra personregistrering.dk.

På blanketten står alle forhold omkring navneændring nøje forklaret.

Ved ønske om navneændring, som ikke sker i forbindelse med vielse, opkræves et gebyr. Så snart gebyret er indbetalt og skrevet under sendes blanketten til sognepræsten i bopælssognet.

Konfirmation betyder bekræftelse. Ved konfirmationen i kirken bekræfter Gud det løfte, han gav ved dåben, og konfirmanden modtager konfirmationsvelsignelsen. Gennem bønner og velsignelsen gentages Guds løfte fra dåben om at følge konfirmanden med sin kærlighed gennem hele livet.

For at blive konfirmeret skal man være døbt, og man skal gå til konfirmationsforberedelse. Nogle kalder det ”at gå til præst.” Til konfirmationsforberedelsen lærer man om den kristne tro og taler med præsten og kammeraterne om livets store spørgsmål.

Kirkebryllup er både vielse og velsignelse af et par. Et kirkebryllup er juridisk gyldigt på samme måde som vielse på rådhuset. Bryllupsceremonien forløber med bønner, salmer, bibellæsninger, en vielsestale og velsignelsen.

Til bryllup i kirken takker vi for den kærlighed, vi har mødt gennem hele livet. Her giver det også mening at tale om pligt, troskab, tilgivelse og om kærligheden som en gave. I velsignelsen får brudeparret en styrke fra Gud, som er dén, der er større end os selv og vores kærlighed.

Før et kirkebryllup er der nogle praktiske ting, som skal på plads:

• Dato aftales med præsten.
• Prøvelsesattest anskaffes fra kommunen.
• Ansøgning om navneændring, hvis en sådan ønskes i forbindelse med vielsen.
• To vidner skal være tilstede ved vielsen.

En Prøvelsesattest udstedes af kommunen på baggrund af en ægteskabserklæring. En ægteskabserklæring kan hentes fra borger.dk. Prøvelsesattesten er gyldig i 4 måneder.

Ved ønske om navneændring i forbindelse med en vielse udfyldes og underskrives navneændringsblanketten, som kan hentes fra personregistrering.dk. Blanketten sendes til præsten i bopælssognet.

Er man allerede blevet viet på rådhuset, kan man blive kirkeligt velsignet. Ritualet for den kirkelige velsignelse minder om vielsesritualet.

Ved privat skriftemål henvender man sig til sin præst. Skriftemålet kan finde sted i kirken, hos præsten eller for eksempel ved et sygeleje. Præsten har tavshedspligt.

Den, der skrifter, kan med egne ord bekende, hvad der ligger ham eller hende på sinde. Derefter læses en salme fra salmebogen, en bibelsk salme eller en af skriftebønnerne fra det fælles skriftemål. Herefter siger præsten tilgivelsen, absolutionen, under håndspålæggelse. Så bedes Fadervor og velsignelsen lyses og der kan sluttes med en salme.

Alle er velkomne til at kontakte præsten for en samtale. Samtalen kan foregå i hjemmet eller på præstens kontor, i kirken eller et helt tredje sted. Præsten har tavshedspligt.

I dagene efter et dødsfald er der meget at tage stilling til for de pårørende. De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til en lang række praktiske forhold i forbindelse med dødsfaldet og begravelsen, herunder indsendelse af dødsattest og dødsanmeldelse til begravelsesmyndigheden. Man har imidlertid ikke pligt til at bruge bedemand.

De pårørende kan vælge selv at stå for alt vedrørende begravelsen. Eller de kan aftale med bedemanden, at de selv ordner nogle ting, mens bedemanden klarer andre forhold. Før en kirkelig begravelse taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man begravelsen. Man fortæller præsten om afdøde og vælger salmer.

De pårørende skal vælge gravsted. Tidligere stod valget mellem et traditionelt gravsted og “de ukendtes”, som fællesgrav eller plænebegravelse ofte kaldes. I dag har mange kirkegårde forskellige typer gravsteder både til kister og til urner. Mange steder tilbyder kirkegårdens ansatte at vise de pårørende rundt på kirkegården.

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, ses det som udtryk for, at afdøde ikke ønskede en præsts medvirken. Vedkommende kan således ikke få en kirkelig begravelse, men kan blive begravet eller bisat i et kapel. Her kan man eventuelt tale med bedemanden.

Kirkens historie
Kærum Kirke ligger ikke – som man ofte ser det – midt i en landsby. Den ligger midt i sognet, ret alene og så højt på bakken, at den tidligere tjente som sømærke for de sejlende på Lillebælt.

Den oprindelige romanske kirke er fra 1100-tallet. Udbygninger i 1400-tallet forlængede såvel skib som kor, og der blev bygget hvælvinger og våbenhus. Underdelen af et lavt fæstningsagtigt tårn blev delvist fundament for et nyt højt tårn med rige udsmykninger: blindinger, kamtakker og fialer – de små spir, der afslutter gavlene yderst på takkerne. Også den solide, murede kirkegårdsport henføres til Middelalderen. Den var tidligere forsynet med en ’færist’, som skulle holde kreaturer og andre dyr ude fra kirkegården.

På korets nordmur findes to malede viekors, der leder tanken hen på den katolske tid, hvor kirken blev indviet til den fromme helgen, Sct. Laurentius, der i år 258 led martyrdøden i Rom. Kærum sogn var underlagt Assens Kirke indtil sogneadskillelsen i 1886,”En ret Anneks Sognekirke i alle Maader.”

Selv om kirken var stor, blev den alligevel for lille. I 1790 var pladsmanglen så udtalt, at noget måtte gøres. Der blev opført et pulpitur for sognets ”unge Mandkøn” for ”derved at vinde fornøden Plads nede i Kirken til Gaard- og Husmænd med deres Koner, Døtre og Piger”. Der blev udarbejdet en plan, så enhver havde sin faste plads: Med den undtagelse, at husmandskonerne fik plads øverst i ’Mandside’ adskilt fra de øvrige bænke af prædikestolen, blev pladserne fordelt efter størrelsen på den enkeltes jordbesiddelse. At ”bemægtige sig en urigtig Plads i Kirken honoreredes med en Mulkt af 8 Skilling til Sognets fattige”.

I en niche over indgangsdøren ses en løve (Jesussymbol) af kridtsten, som menes at stamme fra den allerførste kirke, ligeledes er den romanske døbefont af granit meget gammel. Den tilskrives stenmesteren fra Djursland, Horder, der arbejdede i slutningen af 1100-tallet, og er karakteristisk ved sin vandrette opdeling, hvor den øvre del har tovsnoning og akantusranke.

Held i uheld. En nat i januar 1981 udbrød en såkaldt glødebrand i kirken. I forbindelse med den efterfølgende restaurering af kirken under ledelse af Nationalmuseet opdagede man en del kalkmalerier. Udsmykningerne viste sig at stamme fra tre perioder: Ældst er de to romanske viekors, dernæst fra 1400-tallet en omfattende gotisk udsmykning med figurer og ornamenter i både kirkerum og våbenhus. Og yngst er hvælvingernes dekoration, der stilmæssigt hænger sammen med et malet epitafium over prædikestolen. Dette bærer årstallet 1571 og navnet Christoffer Nielsen, der var kirkeværge på det tidspunkt, og som formodes at have bekostet udsmykningen eller måske blot at have indsamlet penge dertil i kirkeblokken fra 1700-tallet (ses i våbenhuset) eller i en klingpung, som den fra 1841, der hænger på korets sydvæg.

Kærum Kirke havde skiftende ejere, indtil den i 1913 overgik til selveje.
Yderligere oplysninger om kirken, inventaret og kalkmalerierne kan bl.a. findes i Menighedsrådets pjece, som kan købes for 10 kr. i våbenhuset, og på: sogn.dk

Kilder: Kærum-Sønderby Lokalhistorisk Forening, Marianne Hildebrandt samt graver ved Kærum kirke Poul Andersen

Kirkens historie
Gamle kort viser, at indtil 1776, hvor den store jordfordeling og udflytning af gårde begyndte i Sønderby, lå alle gårde, huse, skolen, præstegården og kirken samlet omkring Sønderby Sø. Den nærliggende herregård, Frederiksgave (nu Hagenskov), ejede (næsten) alt, inklusiv kirke og sø.

Den oprindelige romanske kirke fra 1200-tallet blev med årene tilbygget hvælvinger, sideskib og tårn. Det nuværende våbenhus mod syd er seneste tilbygning fra 1800-tallet.

Skiftende ejere af Frederiksgave har bekostet udbygninger og vedligeholdelse af kirken, ligesom de har skænket nødvendigt inventar. Til gengæld har de ’opnået evighed’ ved at blive begravet inde i kirken i marmor- og sandstenskister, eller ved at få deres navne indgraveret i sølv eller skåret i træ.

Også præster – og en enkelt kirkeværge – blev i 1600-tallet begravet inde i kirken, enten under kirkegulvet med en udhugget ligsten eller i det gravkammer under kirken, der blev fundet ved restaureringen i 1957. Ved samme gennemgribende restaurering blev farverne i kirken bragt tilbage til de oprindelige, og man rensede og reparerede træskærerarbejder på prædikestol, døbefont, altertavle og epitafier, så de fremstod som nye.

I altertavlens midterfelt fandt man bag maleriet af Den Hellige Nadver, som nu hænger i sideskibet, den oprindelige altertavle med samme motiv. Altertavlen viste sig at være en katekismustavle med inskriptioner for dåb, nadver og trosbekendelse på sidepanelerne. Kun manglede De Ti Bud, som nu blev indsat øverst i nutidig retskrivning og i ny oversættelse.

På skibets nordvæg hænger et epitafium til minde om Dethloff Monrad (1613-1688), der var sognepræst i Sønderby i 43 år. Han indberettede i 1665, at kirkens ”Brøstfældighed er meget stor, mest af og ved Fjendernes Overfald gjort”. Og han overdrev ikke, idet kirken under svenskekrigen blev slemt raseret. En hvælving faldt ned, en pille sank, og taget blev ødelagt, fordi soldater ledte efter skatte i gravene under kirkegulvet. Den 31. januar 1658 blev Monrad selv overfaldet under altergangen. Han blev såret af spydstik i siden, fordi han ikke straks ville give afkald på ”Kalk og Disk”.

Knap 300 år senere indtog den østrigske familie von Trapp Sønderby kirke. Denne gang led hverken præst, hvælving, pille eller tag overlast. Von Trapp’erne skulle senere indlægge sig udødelig berømmelse, da familiens skæbne kom til at danne forlæg for musicalen ”Sound of Music,” der i 1965 blev filmatiseret med Julie Andrews og Christopher Plummer i hovedrollerne. Den syngende familie nåede at optræde på Fyn flere gange, og i 1939 sang von Trapp’erne til Dagmar Dreyers bryllup den 26. maj i Sønderby kirke. Dreyer var i familie med familien Plum fra Assens, og det fortælles at fru Dreyers far, forpagter Hvenegaard på Frederiksgave, det nuværende Hagenskov, via familien Plum i Assens inviterede den store Trapp-familie på besøg på godset. Fru Dreyer oplevede således at se de mange børn vandre syngende rundt mellem havens blå forglemmigejer.

Yderligere oplysninger om Sønderby kirke, inventaret og mindesmærkerne for faldne krigere kan findes i Menighedsrådets pjece, som kan købes for 10 kr. i våbenhuset, og på sogn.dk

Kilder: Marianne Hildebrandt, Kærum-Sønderby Lokalhistorisk Forening og Marianne Koch, fyens.dk, 6. januar 2002.